Så er det vist ved at være tid til en opdatering på status i vores liv. Det sidste egentlige indlæg skrev vi, da vores hus i Sydney var blevet pakket, og det er ikke fordi, der ikke er sket noget siden da.

Efter at vores møbler var blevet kørt væk, gik vi over til vores skønne naboer, Alison og Chris, hvor vi blev budt på aftensmad. Det var den helt rigtige måde at komme fra Lane Cove på. Det sted vil helt sikkert have en plads i vores hjerter altid.

Vi flyttede in på et hotel i Darling Harbour, hvor vi boede de sidste seks dage i Sydney. Simon og Emil havde travlt med at få sagt farvel til deres kammerater og veninder. William, Marcus og vi to gamle fik også tid til bare at gå rundt og nyde centrum i det fantastiske vejr, som vi fik lov at slutte med.

Fra Sydney gik turen hjem omkring Danmark. Vi fik lov at bo i Rikkes forældres værksted, hvor de havde stillet deres combi-camp op. Det var en genial måde at bo sammen og stadig have privatliv. Vi nød at få lov til at være sammen med familie og venner, og følte os både beærede og forkælede.

Efter 10 dage i Danmark tog Kent afsted til Sydkorea, mens resten af familien blev i Danmark. Normalt ville vi helst gøre tingene sammen, men denne gang besluttede vi, at der var andre ting, der vægtede mere. Desuden var juli måned regntid, så det var ikke den mest spændende årstid at ankomme. Det fungerede over al forventning, Rikke og børnene fik mere tid til at være sammen med familien og vennerne fra Danmark, og Kent fik tid til at sætte sig ind i det nye job.

Tre uger senere ankom Rikke og børnene. Den første weekend boede vi i nærheden af skibsværftet på Geoje. Det blev til nogle gåture rundt i nabolaget, samt en længere køretur rundt på øen om søndagen.

Mandag stod på besøg til immigrationskontor, bank og kørekursus, før vi om eftermiddagen flyttede til Busan. Busan er den næststørste by i Sydkorea, med ca. 3.5 millioner indbyggere. Køreturen fra Geoje var spektakulær. En lang kombineret bro og tunnel forbinder Geoje med Busan over talrige små ubeboede klippeøer.

Vi flyttede in på Hotel Westin Chosun kort før den koreanske højsæson startede. Det var et fantastisk sted for enden af Haeundae Beach. På den første hele dag, vi havde i Busan, var der arrangeret en tur rundt for at lære området at kende. Vi besøgte blandt andet en bilforhandler, skolen, en kirke, to indkøbscentre, et sportscenter og undergrundsbanen.  Selve turen var god, men det var en komisk oplevelse, eftersom vi blev samlet op i to limosiner. På en eller anden måde er det bare så lidt os, men vi prøvede at tage det ovenfra.

Næste dag, onsdag, var det tid til at se på lejlighed. Vi var på forhånd blevet gjort opmærksom på, at det ikke var nemt at finde en lejlighed, hvor børnene kunne have hver deres værelse, og at der ikke var lejligheder i området med altan. Det var på forhånd bestemt, hvilket område vi skulle bo i, eftersom der ville være en shuttle bus til Kents arbejde. Stor var vores overraskelse, da den første lejlighed, vi så på, var en penthouse lejlighed med en stor altan og 5 soveværelser. Vi så på to andre lejligheder, men den første lejlighed var absolut suveræn, så vi slog til med det samme.

Vi havde stadig godt to uger på hotellet, hvor vi fik spist på et godt udvalg af restauranterne i området, og Rikke og børnene fik badet. Den eneste ulempe var, at fordi det var højsæson, valfartede ca. en million (700.000) ekstra koreanere til området. Det gjorde det til tider svært at komme frem og tilbage, ikke kun i bil, men også på fortovet.

Allerede den første søndag i Busan prøvede vi at tage i kirke. Det var en anderledes men god oplevelse, og Simon og Emil fandt hurtigt en flok venner der. Selvom det er en engelsksproget international kirke, er de fleste alligevel koreanere. Det giver en god fornemmelse af at være en del af den lokale kirke.

En lørdag kørte vi nordpå til Po-hang. Det var en skøn tur, og specielt strandene op langs østkysten var imponerende. Vi havde dog svært ved at vænne os til den megen trafik, der gjorde det til en tålmodighedsprøve at komme igennem selv mindre byer. Måske har vi bare været for godt vant fra Australien.

Fredag den 10 August flyttede vi i vores lejlighed. Vi endte med bare at gå fra hotellet, det tog ca. 5 minutter. Flyttefolkene var på koreansk vis effektive og punktlige, samt uhyre høflige. Det var noget nyt for os at prøve at bo i lejlighed, men egentlig en meget god fornemmelse.  Som altid tager det lidt tid, før et sted føles som hjem, men vi kom relativt hurtigt på plads her, og nyder dagligt den fantastiske beliggenhed med udsigten over havet, byen, stranden og klippeøerne. På de klare dage kan vi faktisk se Japan.

I midten af August startede alle børnene på den internationale skole BIFS. Det virker til at være en god og seriøs skole, og børnene har hurtigt fundet en flok kammerater der også. Specielt Simon og Emil er efterhånden svære at holde hjemme, hvilket jo i bund og grund er positivt.

4. September holdt vi Marcus’ fødselsdag. Det var en hyggelig dag, og vi har lagt en billedserie ind fra dagen.

I dag har både Kent og børnene været hjemme, eftersom den tropiske tyfon “Sanba” ramte Sydkorea. Det var den 3. tyfon, mens vi har boet her i Busan, og den hidtil kraftigste. Vi blev bedt om at sætte tape for vinduerne, holde dørene i lejligheden lukkede og holde os væk fra de større vinduespartier. Vi slap dog nådigt igen, og vinden har nu lagt sig, så vi regner med, at skolen er åben igen i morgen.

Næste weekend skal vi på kirkelejr fra fredag til lørdag, og Simon skal til Seoul med sit Cross Country løbehold. Vi glæder os meget og håber, at det bliver en god oplevelse for os alle.