I år var juleferien lidt ud over det sædvanlige. Ikke bare fordi vi ikke havde nogle besøgende, men også fordi vi havde en usædvanlig lang ferie sammen. Vi har slet ikke været ude at rejse sammen, siden vi ankom til Korea, så derfor havde Kent en del opsparede feriedage, som han skulle bruge inden udgangen af året.

I slutningen af ​​november rejste Rikke og Marcus tilbage til Danmark for at være med til Jette og Kenneths bryllupsfest. Det var en stor oplevelse for dem begge. Selv om vi andre blev tilbage i Busan, følte vi på en måde stadig, at vi var en del af festen, og vi er taknemmelige for, at Rikke og Marcus havde mulighed for at være med.

Efter at Rikke og Marcus vendte tilbage, begyndte alle de traditionelle juleforberedelser for alvor. Vi bagte pebernødder, lavede konfekt, samlede juletræet, pakkede julegaver ind osv.

Kent og drengene fik ferie midt i december. Eftersom vi ikke havde noget planlagt, var de knap 3 ugers ferie den længste tid hjemme, vi har haft i flere år.

På den første aften af ​​ferien havde vi for første gang vores bibelkreds samlet her hos os. Vi er ni i gruppen, en blanding af udlændinge og koreanere. Vi er taknemmelige for at være med i en bibelkreds, og selvom vi først lige er startet, glæder vi os til at lære de andre at kende og dele Gods ord.
En af de første dage i ferien tog vi på en dagstur til Jirisan National Park. Vejrudsigten viste, at det var den dag, der var bedst chance af sol. Det endte dog med at blive en af ​​de eneste overskyede dage, så vores billeder blev ikke ret gode, men turen var interessant alligevel.

Julen blev fejret med de samme traditioner som altid, og selvom det kan virke en smule mærkeligt, er vores australske plastik juletræ blevet en kær del af traditionerne. Julemiddagen var traditionel dansk med and og rødkål og risalamande med kirsebærsovs og mandelgave.

Mellem jul og nytår slappede vi mest af og nød livet her i Haeundae. En af dagene kørte vi en tur op langs kysten mod Pohang. Kysten er smuk, og vejret var upåklageligt.

Nytårsaften blev fejret herhjemme. Drengene havde dækket et flot bord og pyntet lejligheden festligt op til aftenen. Selvom vi gik glip af fyrværkeriet på Sydney Harbour Bridge, havde vi købt vores eget, og det var en stor oplevelse for William og Marcus at kunne være med til at fyre det af på stranden.

I slutningen af ferien kørte vi en tur til Seoul for at få fornyet vores pas på den danske ambassade. Vi kørte fra Busan tidligt om morgenen og ankom til ambassaden lige før middag. Temperaturen i Seoul var omkring -15 grader. Vi overnattede på et hotel og spiste aftensmad på en restaurant i nærheden. Vores indtryk af Seoul var, at det så ud til at være en mere moderne og vestlig inspireret by end Busan. Noget af det mest spektakulære vi så, var den brede frosne Han River.
Vi vendte tilbage til Busan næste dag, og køreturen gennem det snedækkede bjergrige landskab var imponerende. Da vi kørte ind Busan var sneen forsvundet fra landskabet. Det er ulempen ved ​​at leve i et lidt varmere klima end resten af ​​Korea.

Vi følte os alle veludhvilede og var klar til at starte igen. Børnene havde eksamener umiddelbart efter ferien, Kent kom tilbage til den sædvanlige travle arbejdsplan og Rikke til organiseringen af alt hvad der foregår i og ud fra hjemmet.

Selvom det er en smule mærkeligt, er det faktisk en god fornemmelse at komme i gang med den travle hverdag efter en god lang pause.

Vi har lagt en billedserie ind fra jul og nytår.