Der er sket meget her i Busan siden vi sidst skrev på hjemmesiden. Vinteren som var tør og kølig forsvandt – foråret har været skønt med behagelige temperaturer og solskin, og sommeren er nu over os med varmere og mere fugtig atmosfære.

I marts havde vi besøg, først af vores venner Seamus og Rachel fra Australien, som nu er missionærer i Mongoliet. Det var fantastisk at lære dem bedre at kende. Deres liv er meget anderledes end vores, men der er alligevel mange erfaringer der minder om hinanden i vores oplevelser af den asiatiske kultur.

Kort tid efter at vores venner tog afsted ankom Rikkes forældre fra Danmark. De havde en stressende tur herned, for flyet fra Billund blev forsinket så resten af rejsen blev noget anderledes end planlagt. Heldigvis var der 2 pladser på et alternativt fly, så det endte med kun at resultere i nogle få timers forsinkelse.
Efter at Vita og Niels havde været her et par dage, tog Simon afsted på studietur til Nepal med nogle af hans venner fra skolen. Vi andre pakkede sammen til en køretur rundt i Korea.

Lørdag morgen før påske pakkede vi os alle 7 ned i vores bil, med bagagen på taget, og drog nordpå, op imod den nordlige grænse. Det var en flot køretur, og vi oplevede mange fascinerende steder på vejen. Vejret var rimeligt, men det blev overraskende meget koldere selvom vi kun kørte nogle få hundrede kilometer nordpå. Det blev ikke rigtig koldt, men vi kunne se at klimaet havde været så meget koldere, at der i området ved foden af Seorak bjergene, hvor vi skulle bo, lå sne tilbage i vejkanten nogle steder. Noget, som vi ikke rigtig oplevede i Busan, ikke engang henover vinteren. Det kom specielt bag på os, fordi foråret for alvor allerede var kommet til Busan, og kirsebærblomsterne var ved at springe ud.
Efter at have nydt det fantastiske landskab i området, der bliver kaldt de koreanske alper i et par dage, fik vi os en overraskelse. Da vi stod op mandag morgen på Williams fødselsdag var landskabet dækket af et tykt lag sne. Sne, der faldt i store juleagtige fnug. William proklamerede at det måtte være Guds specielle fødselsdagsgave til ham, og vi kunne kun give ham ret. Hvis der er nogen der elsker sne er det ham!
Efter endnu et par dejlige dage i det nordlige med vandreture, køreture og et besøg til grænsen mod nordkorea, kørte vi mod sydvest. Vi overnattede i en by, der hedder Danyang i midten af Korea. Området var spændende, men det der gav os den største oplevelse var at snakke med hotelejeren. Hendes forældre flygtede ud af nordkorea under krigen, og kunne ikke vende tilbage til deres børn, så hun havde aldrig mødt hendes søskende. Det var rørende at høre hendes historie, og stort at opleve hendes brændende kristne tro.
Den næste dag kørte vi videre til Yeosu på sydkysten. Det er et meget tætbebygget område, men naturen omkring er storslået. Vi boede der i fire dage, og kørte og gik mange ture i de omkringliggende fantastiske områder, der overvældede os med bjergsider der bugnede af blomster og små øer i turkis-blå vand. Specielt køreturen tilbage til Busan var speciel, det var som om kirsebærtræerne var eksploderet i blomster. Vi havde aldrig set noget lignende, og kommer nok heller ikke til det igen!
De sidste dage Rikkes forældre var her fik de en chance for også at være lidt sammen med Simon, og for at udforske området omkring Busan. Selvom det er dejligt at opleve anderledes områder sammen, er det også dejligt at vi har fået lov til at kunne dele vores lokale område med dem.

I starten af maj tog Rikke en uge til Hong Kong for at mødes med nogle af de andre kvinder fra bibelkredsen i Sydney. Det var en fantastisk tur, og hun nød oplevelserne, selskabet og pausen fra at være husmor. I tilgift nød drengene også den midlertidige frihed. Heldigvis syntes vi alle at det var fantastisk at blive genforenet.

Den 22. maj var det vores 20 års bryllupsdag. Vi fejrede den med en romantisk middag på Paradise Hotel. Det var en god aften, selvom Kent skulle arbejde og kom hjem sent.

Nu er det så for alvor blevet sommer, og der bliver mere og mere travlt i området. I denne uge har der været sandfestival på Haeundae Beach, med sandskulpturer, fest og musik, samt flyveropvisning, Match Race world cup, med mere. I går var der efter sigende 680.000 mennesker i området, så det er svært at komme frem eller tilbage i trafikken. Vi holdt picnic med vores bibelkreds i parken lige bag stranden, og parken var faktisk relativt stille, selvom stranden var sort af mennesker. Rent faktisk kan det til tider virke næsten klaustrofobisk at bevæge sig frem eller tilbage i mængden, men heldigvis er der ro og fred på vores altan, og vi kan til enhver tid trække os tilbage og opleve tingene lidt på afstand. Vi føler os forkælede over at bo så vi kun har fem minutters gang til stranden, og vi benytter os af det lige i tiden.

Vi har lagt en billedserie ind fra det sidste stykke tid. Efter som der er gået et stykke tid siden sidst er det blevet til ret mange billeder. Muligvis bliver det til en lille serie mere en af de nærmeste dage.