Sommerferien er begyndt

Endeligt, efter meget slid og forventning, er ferien ankommet med sol og herlige 25 grader! De sidste par uger har været ret hektiske med en del stress for at gøre klar til ferien fra mors side, lange dage som normalt fra fars side, og vi har været igang med at færdiggøøre eksmen og action ugen. Generalt klarede vi os ret godt i vores eksamen (specielt de irriterende kloge yngre to!) og de gamle var over ordnet set ret tilfredse med vores resultater, hvilket hjalp med at give en god start til ferien.

Action week for os alle, ud over Marcus som stadig er for ung til at tage del i det fænomen, var fuld af latter, hårde og udfordrende aktiviteter psykisk og fysisk, samtidig med at vi alle fik en del ny viden af hver aktivitet. William var ret heldig , at han fik lov til at tage del i en masse aktiviteter så som paintball, komme til et vandland og kom ud at vandre på Jirisan Bjerget. Emil var heller ikke helt uheldig. Han kom på en tur i gennem Syd Korea op til Seoul og stoppede en masse steder for at komme up at spille instrumenter på gaden med hans venner og hans absolutte yndlings lærer, Mr. Turner. Min aktivitet var helt klart den hårdeste… Jeg valgte at gøre fitness med en af de studerende fra sidste år. Han er en flink fyr med masser af viden i hvordan man holder sig sund og i form. Jeg præsterede at komme hjem med ondt i ryggen om mandagen, ondt i mavemusklerne om tirsdagen og om onsdagen, samme historie! Og så var der Torsdag da jeg kom hjem med et hævet knæ. Avs da. Faktisk var jeg ikke den eneste der kom hjem øm, Emil kom hjem med ondt i maven samme dag. Vi må godt nok have været et par ynklige tøser at få hjem haha. Heldigvis fik Emil det hurtigt godt igen! Mens der går lidt længere inden mit knæ er helt oven på igen, men i det mindste går det lige så stille bedre.

Om Fredagen var alle vores aktiviteter ovre, så i stedet for gik vi alle til hallen hvor hver gruppe skulle præsentere hvad de havde lavet den sidste uge. I længden blev det lidt langtrukket at sidde og høre på de forskellige grupper, men det skal siges at nogen af præsentationerne var ret gode og af og til fyldtes hallen med latter. William skal også lige nævnes for som formand at snakke på vegne af hans gruppe. Han stod selvsikkert og snakkede tydeligt foran hele Middle og High School. Selv en af mine venner nævnte det til mig. Stolt af drengen, han bliver helt klart en god taler en dag! Den dag tog vi bussen hjem klokken 12, hvilket egentlig var meget dejligt! Til gengæld var det ret hårdt at sige farvel til alle dem der har været med til at lyse op i vores hverdag det sidste år. Personligt blev jeg nødt til at sige farvel til 5 af mine nærmeste venner.

Det er tydeligt, at den sidste tid har været fuld af spændene ting. Gode og knap så gode tider har flydt rundt i vores hverdag, men overordnet set kan vi kun være glade for at have haft så gode venner som vi kun kan ønske at se igen i fremtiden, sommer og ferie og sådan et fantastisk år på vores skole BIFS! Det skal også lige siges at denne tid er lige præcis et år siden at vi flyttede vores meget savnede liv i Australien!

Mor og far har lagt nogle billeder ind på hjemmesiden.

Jeg ønsker jer alle en helt fantastisk sommer og glædelig ferie!

-Simon